
Familieterapeut Cecilie Baastlund
Jeg er født og opvokset i Vordingborg. Til dagligt bor jeg sammen med min mand, datter & søn i Vordingborg, hvor jeg også har min klinik.
Gennem hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med børn og familier. Både indenfor almen- og specialområdet.
Til dagligt arbejder jeg som theraplay - familie & psykoterapeut. Jeg arbejder traumeforløsende og Theraplay inspireret.
Jeg har taget Theraplay uddannelsen hos Theraplay Danmark.
Gennem denne certificering har jeg fået tæt supervision af psykolog Marie Olsen-Kludt fra Theraplay Danmark. Jeg er hele tiden i proces med at blive endnu skarpere på at læse og forstå børn, deres traumer og indre tilstande.
Jeg er uddannet familieterapeut & psykoterapeut hos KerneDynamisk Praksis i Vordingborg.
Jeg er optaget af det relationelle resonansfelt, der opstår mellem mennesker og især af at forstå hvad der sker i dette felt, når resonansen ikke svinger som den skal.
Udvikling sker i kontakt, og jeg ved, at jeg gennem affektiv afstemning, nu-øjeblikke og følelsesmæssig spejling kan støtte til facilitering af traumeforløsning og genafstemning. Derved kan opnås reetablering af relationelle forbindelser.
